BYGGERI - Telefon: 6341 1240
INDUSTRI/VVS - Telefon: 6341 1230

Forskalling

Har du behov for engangsforskalling til fundamenter, bundplader, støbeskel eller søjler – så har Gottfred Petersen A/S et bredt sortiment, som løser dine opgaver.

Skal du f.eks. lave linjefundamenter er Pecafil® plastforskalling med trådnet en let og fleksibel løsning. Pecafil® kan f.eks. leveres som U-buk i modullængder på 240 cm. På den måde kan der hurtigt, og uden brug af kran, monteres mange meter forskalling. Desuden vil renselag ikke være nødvendigt, da bunden i U-bukket udgør renselaget. Pecafil® forskallingen kan afstives på flere forskellige måder, afhængig af projekt eller højde på fundamenter - eller der kan simpelthen fyldes grus omkring forskallingen.

Skal du støbe betonsøjler kan vi tilbyde glatte Sonotube® støberør af pap. Støberøret kan monteres i al slags vejr og afstives nemt med elementstøtter. Rørene er udstyret med en lynlås, så du hurtigt kan fjerne forskallingen, og de er fremstillet af genanvendeligt pap, så du skal ikke tænke på særlige forholdsregler i forbindelse med bortskaffelse.

Du kan se meget mere i vores nedenstående produktgrupper, hvor du blandt andet også kan finde støbeskelsforskalling, som giver dig et profileret støbeskel iht. Eurocode 2 - og har du tidligere oplevet problemer med udstøbning af elementfuger i forbindelse med Putzmeister mørtel, så har vi også T-lister som kan anvendes som modhold – det giver dig en kæmpe fordel i forhold til at få mørtlen trykket ordentligt sammen i fugen.

Kontakt os endelig hvis du har brug for yderligere info eller ønsker et tilbud. Byggeri 6341 1240 - byg@gottfred.dk