Gør EPD'er til en integreret del af dine byggeprojekter
18. januar 2024
En EPD (Environmental Product Declaration), eller på dansk: Miljøvaredeklaration, indeholder informationer om et produkts miljøpåvirkning, lige fra produktionen af råmaterialer til selve byggeprocessen.
En EPD er dermed blevet en nøglefaktor indenfor byggeindustrien, som giver professionelle aktører mulighed for at træffe informerede beslutninger vedrørende bæredygtighed. Ved at vælge byggematerialer med EPD´er, kan vi sammen reducere vores miljøaftryk og skabe mere bæredygtige byggerier.
Grønnere og mere bæredygtige byggeprojekter
Hos Gottfred Petersen bifalder vi udviklingen, der styrker vores fælles bestræbelser på grønnere og mere bæredygtige byggeprojekter. Vi forenkler dokumentationen af miljøpåvirkningen, herunder CO2-aftrykket, ved blandt andet at tilbyde produktspecifikke EPD'er for vores A-STOL og DISTA afstandsholdere i stål.
Hvorfor vælge vores EPD´er?
- Tredjepartsverificeret og udført af en godkendt programoperatør iht. EN 15804
- Gælder for både A-STOL og DISTA, essentielle afstandsholdere i dobbeltarmerede bundplader og vægge
- Brug datainput fra EPD'en i din bygnings LCA-beregning for nøjagtig miljøaftryksanalyse
- Optjen ekstra point i DGNB-certificeret byggeri med vores EPD'er (kriterie TEC1.8)
Se alle vores afstandsholdere i stål her
Vandtætningsprodukter med produktspecifikke EPD`er
Vi tilbyder også produkter indenfor vandtætning til beton med tilsvarende produktspecifikke EPD'er. Volclay Voltex vandtætningsmembran er en rullemembran designet til anvendelse under betonbundplader og udvendigt på betonvægge under terræn. En bemærkelsesværdig fordel ved denne membran er dens evne til at kunne monteres under næsten alle vejrforhold.
Læs mere om Volclay Voltex vandtætningsmembran her
CEMFlex VB er et aktivt fugeblik til vandtætning af støbeskel i beton. Så vidt vi er informeret, så er CEMFlex VB det eneste produkt til vandtætning af støbeskel, der både kan anvendes i Svanemærket og DGNB certificeret byggeri og som har en 3. part verificeret EPD.
Find flere EPD´er på vores hjemmeside
Vi har gjort det let for dig at finde de produkter, som kan indgå i bæredygtigt byggeri. Klikker du ind på www.gottfred.dk/byggeri/baeredygtigt-byggeri, så finder du både produkter med EPD samt produkter, som du kan bruge i DGNB certificeret og Svanemærket byggeri.
Vil du vide mere om miljøvaredeklarationer på vores produkter, så kontakt vores salgs- og rådgivningsteam på tlf. 6341 1240 eller e-mail: byg@gottfred.dk